Gør en vinterdag til en sommerdag / Making a winter day to a summer day.

(Dansk version ligger nedenunder den Engelske)

Making a vinter day into a summer day…

Why worrying if it´ll snow next week, when the pansies are flowering right now in the hanging pots alon King´s Road? However, enjoy your "Now"! Enjoy your spring temperatures and the sun while you have it. In Denmark we´ve frosty weather with snow, rain,  wind, which we call "winter" .

So this weather here is NOT cold.

It is NOT winter here in London.


Now you know.

This year it happened to be the London Art Biennale, which had the pleasure of attending this habbit of mine. If I don´t use the “make-your-winter-days- into-summer- days –trick”, I´ll be crawling around on all four paws, when everybody else are having fun, especially in situations where you MUST BE ON THE TOP.

But then you´ve got to fix an order of priority about what you spend your energy on and push everything else aside for primarily being able to be where you´re expected to be present and during the hours you´re expected to be there.

Therefore, it affected a booked trip to see the musical “Lion King” and an exiting fotoshoot with the photographer Kahled Abdul-Dahal in the streets of London.  

I was primarily available at the event,  London Art Biennale 2015, which took me to London this time,.. – in my self-disciplined universe there is no mercy: Either you pull yourself together, eat a PANODIL, put on your highheeled shoes, a nice dress, give people a smile and do your best being 100% there,  - or you could just as well not participate. I know that it´s a modern sales trick among artists to expose their fragility and more or less life- threatening  illnesses,  but I´m not screwed together in that way. Self- criticism and a certain standard for my look in very public spaces is my mark, everything else is allowed in my workshops.

But my mornings in London were terrible. I dragged myself out of bed and had to pull myself together in order to go to the exhibition each day.

When it comes to the sale, it doesn´t work very well, when you bring something which is NOT for sale, such as a piece of museum artwork ("Sherlock Holmes Portrait "with showcase).   But the exhibition´s smallest man had it with the ladies, while the male visitors preferred the his showcase and exhibition´s  undisputed cheeky devil, the lady on my painting “Nude in the 21st Century1”,  so we were payed visits from a couple of “bott”- men and a famous girl photographer. Well done, she (I) turns 50 this summer. It was very entertaining to take care of her at the exhibition. For example I got the question:

”Why did you forget to paint the reflections in the vindows, now we can´t see all the exiting things on the front of her body?”

Answer: “I didn´t forget it. There is a reflection in that window right behind her, (pointing) the one her body is covering, that´s why you can´t see it”.

Or what about this one:

”Why did you put on a straight up-down dress, now we can´t see if the self-portrait looks like you?”

Answer: ”Because my Catwoman costume is in the laundry”.

503 compliments during 5 days is a record for my part.

My husband got an offer on 42 camels for me, ….. – well, at least the course had went double up since last time 3 years ago where the bid were on 23 camels.

But also a lot of other people came in order to talk to me about the new kind of nudity and fragility that I think has appeared in the 21st century which we haven´t had before. Very exiting different points of views.

Concerning the painting:  ”Nude in the 21st Century1” is still for sale. Somebody out there might stamped me as a bad seller, price too high, or even a talentless artist never selling anything, a. s. o.

In stead the reason is to find in the completely opposite part of the human thought universe:

I create art within several different artistically medias on the same high level, I write shortstries, poetry, compose music, lyrics, a.s.o., but like everybody else I´ve only 24 hours in a day, therefore I´ve only few artworks in progress which are not orders. As I´m also a perfectionist, it takes me a long time to create them, because I´m also experimenting with new media and tecniques. So only rarely, I´m finishing an available artwork. It also gives me a very small production within each kind of art media. But small artworks and a small production within each of them doesn´t mean that you´re a small ungifted artist or that you´re untidy with your works. Not, when your low numbered propduction is dued to a high number of art media on that art level of international recognizing where I´m working. I´ve reached that multi-faceted artistically level BECAUSE I´m a perfectionist and not incidentally or for any other reasons than the skills I´m born with , and then hard work.

I hate to do things over and over again. Then rather do them right the first time and spend the needed time on the project. ´Cause if they´re not perfect and done with 100 % sustained diligence, when yu´ve finished the artwork, you´re waisting your time and your work is not finished in my opinion. Available = free of orders  for entry to juries. So  when it happens that I finish a new available artwork, I offen put it uo for entry for at least 2 juried exhibitions if possible. My self-portrait, the painting, ”Nude inthe 21st Century1”, which illustrates my theory about a new kind of fragility and nudity has appeared in this century, was send of for entry to the London Art Biennale 2015, and to be honest I didn´t count on it to be let through that selection, so I turned it in for another jury, too. per digital entry....- and in this case the challenge for an interested buyer appears:

Artwork has gone through step 1 of a selection, the digital entry in another selection progess, and therefore it has to be delivered physically for further selection process somewhere in DK. after the London Art Biennale. If it passes through this selection process it has to be exhibited at a museum through the summer 2015 and maybe one museum exhibition in another country in the autumn... – and honestly: Who wants to buy a painting which you in "worst case" have to wait for 8 months to get?.....

I´ll tell you: Only people who want the opportunity to do a really good bargain do that kind of deals, because if an artwork that size has been selected for a biennale and several other juried international exhibitions, maybe even selected museum exhibition, you´ve done a good deal on buying it now for 500 GBP, even though it´s the first special painting of something, it´ll be art on high levelled recognition, when the buyer recieves it. A rare level and a rare artwork, no matter the cirkumstances during creation, artist education or theme. 

At the biennale there were several potential buyers for this artwork. None of them wanted to negotiate the prize down. All of them jumped out of the deal, because of those certain "happy" circumstances, which for them meant that they couldn´t bring the artwork home at once. So these were my considerations, just before I travelled to the biennale:

- should one sell the painting now and miss the opportunities for selection for a couple of juried museum exhibitions?

- or should one aim to a patient customer showing up, who would agree to these  circumstances and buy an top-recognized artwork with a unik history and a chance of getting it 3 x as recognized as it is now for a good price by buying it now and getting it later?

- What to do?

Not everyday as an artist you get the opportunity to get your artworks juried through to museum exhibition in DK, which is the highest level of recognision you can get, and especially not as a female artist. After my participation at the London Art Biennale where a lot of people came to discuss my theory about a new kind of nudity, I belive that this artwork "Nude in the 21st century1" has what it takes to go through a vast number of international selections, also if it doesn´t pass this actual mentioned one in DK. Because the problems it illustrates, are so radical in our contemporary world society that the theme will be more and more relevant . Therefore, I chose to hold on and bring the painting with me back to DK for further selection process, and therefore the painting allready by delevery in Chelsea Old Town Hall had the next jury registration number written on the back of the frame, ´cause then we could pack it in the Hall in London and bring it directly to the next entry after the biennale without opening the emballage. But the painting is still for sale, and I can only tell you one thing:

If this artwork goes through selection for 1-2 juried museums exhibitions or other juried exhibitions after the London Art biennale, price can only go one way:


Right now it´s for sale for 500GBP with the mentioned conditions, which is written in a contract, where the buyer pays half now and half by delivery.  Buyer will be exemted for all responsibility, shipping expenses and artwork will be insuranced by me / the eventually curators through the hole process until the buyer recieves it. The buyer can get his money back if artwork get damaged during this process which in "worst case secnaria" can take up to 8 months and he or she for the damage reason no longer wants it.

If you are still interested in a deal on these conditions, then write to me under this web-site´s menu item "Kontakt / Contact". I´m a discrete person so none of the infomations you write in the fields will be published at this website when you send your meassage to me.

Best wishes ... - and remember to enjoy your springtime here in London.

Lisbet Lark,

Chelsea / Kensington, Jan 26th 2015.

Jan 28th 2015: Artwork "Nude in the 21st Century1" has been delivered to selection process for a new juried exhibition. Crossing my fingers and toes...

Lisbet Lark, DK

Feb: 3rd 2015: My 3 big abstract paintings "Det Store Maske fald1", "Det Store maskefald2" and "Det Store Maskefald3" which I´ve written short stories over, is now booked by a German curator for a gallery exhibition in Berlin in March 14th. - April 4th this year featuring artworks from the 15 most interesting artists in Europe in 2015. More information later. Thanks for selection and for contacting me.

Lisbet Lark, DK.


Dansk version af bloggen, d. 26/1 2015: "Gør en vinterdag til en sommerdag"

Hvorfor gå og være bekymret for, om der kommer sne I næste uge, når der er stedmoderblomster lige nu i de hængende potter langs King´s Road?  Så nyd dog nuet, nyd forårstemperaturerne og solen, mens den er der. I DK er der frostvejr, sjap, sne, sjask, slud, blæsevejr, hvilket vi regner for vinter, så dette her vejr er ikke koldt, det er ikke vinter her i London.

Det er FORÅR.

Så ved I dét.

I ca. én uge i januar hvert år, når jeg bliver ramt af et mega stort gigtanfald i knæ, ankler, fodled og nogen gange også i hænderne, så laver jeg vinterdage om til sommerdage.  I år var det så tilfældigvis London Art Biennalen, der fik fornøjelsen af at overvære denne min vane. Hvis jeg ikke bruger ”lav -  vinterdage-om –til sommerdage-tricket, så kravler jeg rundt på alle 4, når alle andre har det sjovt, især i situationer, hvor man SKAL VÆRE PÅ TOPPEN.

Men så må man prioritere, hvad man bruger sin energi på og skubbe alt andet til side for primært at kunne være til stede dér, hvor man forventes at være til stede og på de tidspunkter, man har meddelt at man er stede. Holde sine primære aftaler. Så det gik ud over en forudbestilt tur ind at se musicallen ”The Lion King” samt et spændende fotoshoot med fotografen Kahled Abdul – Dahab ud i Londons gader.

Jeg var primært  til stede ved dén event, London Art Biennalen 2015, som havde bragt mig til London..- og her hjælper ingen kære mor i min selvdisciplinerede verden: Enten, så tager man sig sammen og er 100% til stede, spiser en PANODIL,  kryber i de højhælede sko, kjole, stikker folk et smil og yder sit bedste, - eller også kan man lige så godt lade være med at deltage. Jeg ved godt, at det er et moderne salgstrick blandt kunstnere at udvise svaghed og udstille deres egne mere eller mindre livstruende sygdomme, men sådan er jeg altså ikke skruet sammen. Selvkritik og en vis standard for mit udseende i det offentlige rum, er mit kendetegn, mens hænge-alting, kittel, uglet hår, hullede jeans, morgensutter, kedeldragt, m.v. er noget der hører værkstedet til. Men mine morgener i London var et rent helvede p. gr. a smerter i leddene, hvor jeg slæbte mig selv ud af sengen og måtte tage mig voldsomt sammen for at komme af sted til udstillingen hver dag.

Med hensyn til salget, så hjælper det jo ikke voldsomt på det, at dét man har med på en biennale IKKE er til salg, som f.eks en museumgenstand, (Julehjertekunststykket "Sherlock Holmes Portrait" med montre)   Men udstillingens mindste mand, havde dametække, mens de mandlige besøgende tændte mere på hans udstillingsmontre samt udstillingens ubestridte frækkert, nemlig damen på maleriet ”Nude in the 21st Century1”, der er et selvportræt.  Så vi havde besøg af et par numse-mænd og en enkelt kendt pige-portræt fotograf med 50 års erfaring. Meget godt gået, når hun (jeg) bliver 50 år her til sommer. Det var i det hele taget meget underholdende at passe hende på biennalen. F.eks fik jeg spørgsmålet:

”Hvorfor har du glemt at male spejlbillederne i ruderne, så man ikke kan se alt det spændende på forsiden af hende?”

Svar: ”Det har jeg heller ikke, der er et spejlbillede i dét der vindue,(peger på det), som du ikke kan se, fordi hun dækker for det”

eller hvad med denne her:

”Hvorfor har du taget en lige-op-og-ned kjole på, så man ikke kan se om selvportrættet ligner?”

Svar: ”Fordi mit catwoman-kostume er til vask.”

503 komplimenter på 5 dage er rekord for mit vedkommende.

Min mand fik tilbudt 42 kameler for mig, ….. - altid noget kursen var gået næsten double op siden sidst, han fik tilbudet om at sælge mig, hvor buddet lød på 23 kameler for 3 år siden.

Men der var også mange, der kom for at tale med mig om, hvad det er for en ny slags nøgenhed og skrøbelighed, jeg mener der er opstået i dette århundrede, som vi ikke har haft før. Meget spændende samtaler og synsvinkler der kom frem dér.

Med hensyn til maleriet, ”Nude in the 21st Century1”, så er det stadig til salg. Der skal nok være nogen, der stempler mig og siger: ”Hun er en dårlig sælger” . ” Prisen er for høj”. ”Hun er en talentløs kunstner”. ”Hun sælger aldrig noget.”

Men årsagen skal findes i den stik modsatte ende af det menneskelige tankeunivers:

Jeg praktiserer kunst indenfor adskillige kunstneriske medier, skriver noveller, komponerer musik og skriver tekster, digte, mm.  alt sammen på det samme høje anerkendelsesniveau, som jeg laver kunst, men jeg har kun 24 timer til rådighed i døgnet. Så derfor har jeg kun meget få værker i gang, der ikke er bestillingsarbejder. Da jeg samtidigt er perfektionist, tager det lang tid for mig at fremstille dem, fordi jeg ofte eksperimenterer med nye medier og teknikker, der kan slår fejl i udviklingsprocessen. Så det er sjældent at et avalaible værk bliver færdigt. ”Available for hvad og kan hun ikke bare slappe af med dén dér perfektionisme?”, tænker du måske . Næ, det kan jeg ikke. Min perfektionisme er årsagen til, at jeg på kort tid er kommet dertil, hvor jeg er. Jeg hader at lave ting om, så hellere gøre tingene rigtigt første gang og bruge den tid, der behøves. Hvis de ikke er 100% gennemførte og perfekte, når man er færdige med dem, spilder man efter min mening sin tid og arbejdet er ikke færdigt. Available = fri (ikke-bestilte værker) til indsendelse til censureringer. Men når det så sker, at jeg får et nyt available værk færdigt, bliver det ofte indleveret til minimum 2 censureringer til hver sin udstilling. Selvportrættet, maleriet, ”Nude inthe 21st Century1”, der illustrerer min teori om, at der er kommet en ny form for nøgenhed og skrøbelighed i det 21. århundrede, røg afsted pr digitalt entry, og da jeg ikke regnede med at det blev antaget på London Art Biennalen, røg det af sted til endnu en censurering….- og her er det så, at udfordringen for e. v. t købere opstår:

Værket er gået i gennem 1. step af denne censurering (digitalt entry) til en anden udstilling, og skal indleveres fysisk til fortsat censureringsproces et sted i Danmark, hvor det, hvis det går i gennem dér, skal udstilles henover sommeren på et museum og måske videre til én museumsudstilling mere i et andet land.. – og helt ærligt: Hvem har lyst til at købe et maleri, man ikke kan få med sig hjem med det samme, men i "værste fald" først kan få leveret om 8 måneder?....  

Det skal jeg såmænd sige jer.

Kun kunder, der vil have muligheden for at gøre et sjældent røverkøb, laver den slags aftaler. For hvis et kunstværk har været antaget og udstillet på adskillige flere censurerede udstillinger, måske endda museumsudstillinger i dén størrelse, har ,man gjort en virkelig god handel da man købte det til500 GBP, også selvom det er nogens 1 maleri af noget. Det vil være kunst på højest muligt anerkendt stadie, når køberen modtager det.  Et sjældent højt niveau og et sjældent kunstværk, uanset omstændighederne, under tilblivelsen, kunstnerens uddannelse eller tema. 

Der var flere potentielle købere til værket, ingen ville forhandle prisen, men alle sprang de fra, p. gr. a disse særlige glædelige omstændigheder… Så disse var overvejelserne, inden jeg tog til London:

Skulle man sælge maleriet nu også gå glip af en gennemcensureringsmulighed til et par museumsudstillinger?

Eller skal man satse på, at der kommer en tålmodig kunde, der er indforstået med disse vilkår, og vil købe et værk, med en unik historie, og med chancer for, at det, når det bliver leveret, er blevet 3 x så anerkendt, fordi det har været på udstillinger, der er mindst lige så prestigefyldte end London Art biennalen?

Hvad skulle jeg nu gøre??

Nu er det ikke hver dag, man får chancen for at gå videre efter step 1 til 1-2  censurerede museumsudstillinger, og slet ikke som kvindelig kunstner, og efter min deltagelse på London Art Biennalen, hvor utroligt mange kom for at diskutere min teori om den nye slags nøgenhed, tror jeg på, at værket ”Nude in the 21st century1”  vil kunne klare sig i et utal af internationale  censureringer, også hvis det ikke går igennem den aktuelle ovennævnte. For de problemstillinger, det illustrerer, er så gennemgribende i vores nutids verdenssamfund, at temaet i maleriet bliver mere og mere aktuelt. Så derfor valgte jeg at holde fast på, at maleriet skulle med mig tilbage til Danmark til fortsat censurering, dér, hvor det er blevet indkaldt, og derfor havde maleriet allerede ved ankomsten  til Chelsea Old Town hall anført endnu en nummerkode til en anden censurering på bagsiden af værket, for så kunne vi bare pakke det ned efter biennalen i Chelsea Old Town Hall, og aflevere det direkte det næste sted i den samme emballage til forsat censurering uden at skulle åbne pakken. Men maleriet er fortsat til salg, og der kan jeg kun sige, at:

Hvis det bliver censureret igennem til 1-2 museumsudstillnger eller andre censurerede udstillinger efter London Art Biennalen, kan prisen kun gå én vej:


- indtil det bliver solgt.

 Det er til salg lige nu til 500 GBP under de nævnte vilkår, der er fastlagt i en kontrakt, hvor køber betaler halvdelen nu og resten ved levering. Køber friholdes i kontrakten for alle transportomkostninger. Værket er forsikret på min og evt. kommende kuratorers regning hele vejen igennem processen, indtil køberen modtager det. Køberen kan få sine penge igen, hvis det bliver beskadiget undervejs i forløbet, der kan tage op til 8 måneder, og han / hun af denne årsag alligevel ikke vil have det.

Meget fair deal, synes jeg selv.

Hvis du er interesseret i en handel på ovennævnte vilkår nu, så skriv til mig via denne websides menupunkt ”Kontakt” her på hjemmesiden. Ingen af de oplysninger, du skriver i felterne er synlige på hjemmesiden, når du har sendt dem af sted.

Med venlig hilsen

Lisbet Lærke, Chelsea /Kensington, London..

Del siden